Fodboldens Danmarks-historie

Udbredelsen af fodbold i Danmark minder på mange måder om spillets udvikling i England. Sporten fandt sit udgangspunkt i kostskolemiljøet, mens de første klubber blev grundlagt af herboende englændere, ligesom de også gjorde det i fjernere dele af verden i de år.

Udviklingen kan følges år for år med DBU fra 1889 - om væsentlige datoer og årstal i dansk fodbold - og fra 1906 og frem på undersiderne her.

Hurtig dribling gennem 5.000 år - er den korteste version af spillets historie med de vigtigste datoer og begivenheder.

Fra Ming til Mendieta - en detaljeret beskrivelse af spillets udvikling fra Ming-dynastiet i Kina over mayaerne og aztekerne i Syd- og Mellemamerika til det gamle Grækenland og Romerriget og derefter middelalderens Europa og helt op til i dag.

Tekst: Lars Berendt, januar 2002 - Opdateret marts 2005.
Kilder: "Dansk Sportsleksikon" (Standard Forlaget 1945, 1. bind), "KB 125 år" (Allan Mylius Thomsen, Politikens Lokalaviser Grafisk, ISBN 87-988202-0-6), "Allsvenskan 1971" (Walt Disney Productions), "The History of Soccer, Volume 1" (VHS) (Trans World International & FIFA, 1990), diverse publikationer udgivet af Dansk Boldspil-Union og Jim Toft.

Tiden indtil DBUs stiftes er beskrevet her i afsnittet "Fra KB til DBU"

Fra KB til DBU - tiden op til DBUs stiftelse med et lille efterskrift om prof-fodbolds intro

Kjøbenhavns Boldklub (KB) blev stiftet i 1876 som den første fodboldklub på kontinentet. Den havde bare ikke fodbold på programmet fra starten. Det vil sige ikke med fodbold efter de regler for association-fodbold, der 13 år tidligere var blevet vedtaget i London. Spillet her i Danmark blev kun praktiseret af én klub, der slet og ret bar navnet Football Club, og som - ligesom KB - trænede på Blegdamsfælleden. Som navnet indikerer, var det engelske immigranter, der stod bag klubben. Football Club opløste i øvrigt sig selv allerede året efter, hvor alle dens spillere meldte sig under fanerne i KB, der kvitterede med at sætte fodbold på programmet ved en opvisningsdag i klubbens sportsgrene på Eremitagen i Klampenborg søndag den 7. september 1879.

Fra at være inspireret af rugby-reglerne fra Sheffield havde KB formået at introducere dele af association-reglerne i den første registrerede fodboldkamp herhjemme. Den blev spillet mellem to af KB's egne juniorhold. Samme år blev den første fodboldkamp spillet på Sorø Akademi, hvor en af eleverne havde fået sendt en bold fra England. Da bolden var slidt op, blev fodbolden taget af programmet igen, indtil kostskolen fik fat i en ny!

I 1880 fik KB en ny formand i den visionære Frederik Joachim August Marckmann. Efter det danske nederlag til den tyske hær i 1864 skiftede familien efternavn til det mere dansklæselige Markmann uden det mere tyskklingende "c". Som 18-årig student studerede han jura, og blev i 1872 uddannet som jurist fra Københavns Universitet og året efter ansat som assistent i Overformynderiet. Som nyvalgt formand i KB realiserede han straks stifteren E. Selmers idé om en ungdomsskole i KB-regi. Klubben, der rådede over Rosenborg Eksercerplads til træning, motiverede omkring 100 drenge til at melde sig ind og dyrke forskellige former for boldspil - primært cricket. I et fortsat forsøg på at standardisere reglerne arrangerede han i 1883 en ny fodboldkamp, denne gang mellem eleverne på Birkerød Kostskole og KB's juniorer, som førstnævnte nu vandt med 4-0 denne gang på eksercitspladsen ved Rosenborg Slot.

På Fælleden i København kom flere nye klubber til - AB, ØB og Frem - mens udviklingen var væsentlig mere træg ude i provinsen. I 1886 blev reglerne igen skærpet, da Markmann sammen med sin efterfølger som formand for KB, E. Wescher, Ludvig Sylow og Holger Forchammer fra AB oversatte de engelske association-regler. Blandt andet blev det forbudt at bruge hænderne, og off side-reglen blev indført. I 1887 blev den første seniorkamp spillet med de nye regler, da KB vandt 8-0 over Underofficersskolens elever på Orlogsværftets område.

I 1888 blev Danmarks første turnering gennemført under titlen "Medaille Fodbold Konkurrencen” 1888, som KB i al beskedenhed vandt med 40-0 i målscore over tre "omgange". I maj 1889 tog Frederik Markmann, der nu var ministersekretær, initiativ til et stiftende møde med henblik på at etablere et dansk boldspilsforbund med cricket og fodbold på programmet. Det skete på et tidspunkt, hvor cricket blev betragtet som et acceptabelt, borgerligt spil, mens fodbolden havde et mere blakket ry og omdømme. Den cricketspillende Markmann havde imidlertid givetvis den interesse i at promovere fodbolden, at cricket var en typisk sommersport, mens fodbolden - på Rosenborg Eksercersplads grusede underlag - kunne benyttes til at holde cricketspillerne i form i løbet af vinteren ved at spille fodbold. De to sportsgrene var dermed strategisk set i et vist omfang et supplement til hinanden.

DBU arrangerede straks en turnering, der havde deltagelse af syv københavnske klubber, og som fik AB som vinder med KB som nummer to. I 1894 fik KB sin egen fodboldbane, og i løbet af de næste 10 år fulgte B93, AB og Frem efter med egne baner.

Amatøridealer i næsten 100 år

Historisk blev de første markante fodboldledere rekrutteret blandt veluddannede københavnske akademikere med en ofte ikke uvæsentlig politisk indflydelse. De var i stand til at udnytte deres kompetencer og status, og det kan ikke afvises, at det netop var et politisk tiltag, der i 1896 var med til at give fodboldspillet et afgørende fortrin sammenlignet med andre sportsgrene rent udviklingsmæssigt herhjemme. Det år blev en ny skolereform vedtaget, og den anbefalede blandt andet, at der blev spillet fodbold i folkeskolerne. Skolelærerne fik speciel undervisning i fodboldspillet. Dermed kom ungdommen gennem skolen, hvis elever af naturlige årsager kom fra alle samfundslag, til at stifte aktivt bekendtskab med sporten og dyrke den aktivt.

Lærernes viden om sporten betød også, at denne erhvervsgruppe blev af stor betydning for stiftelsen af nye klubber, ligesom de gennem deres traditionelt - i sammenligning med mange andre erhverv - forholdsvis megen fritid virkede i forskellige frivillige roller i klubberne. I modsætning til England, var der i Danmark enighed om, at fodboldsporten skulle holdes fri fra økonomiske interesser. Herhjemme byggede fodbolden på et socialt set demokratisk udgangspunkt. Helt op til 1970'erne fandt man det hverken i Dansk Boldspil-Unions ledelse eller i samfundet generelt acceptabelt eller oplagt at forene amatøridealerne med økonomiske og kommercielle interesser. Dertil kom, at udviklingen af fodbolden fra en konkurrencesport fra de akademiske miljøer i England til udbredelsen indenfor andre samfundslag netop baserede sig på nogle demokratiske opfattelser af, at i denne sportsgren var alle ligestillede under udførelsen. Derfor blev det fra stiftelsen af DBU ikke tilladt hverken at betale spillerne i dansk fodbold eller benytte professionelle spillere på landsholdet. Nogle idealer, DBU fastholdt frem til henholdsvis 1971 og 1978.

Set i dette historisk perspektiv, var DBU delvis forud for sin tid, da unionen i 1971 ophævede forbuddet mod at benytte udlandsprofessionelle spillere på landsholdet, og da organisationen syv år efter indførte betalt fodbold i Danmark. Siden er andre sportsgrene fulgt med og i 1990'erne begyndte såvel undervisnings- og finkulturelle institutioner at acceptere indgåelsen af sponsoraftaler.