Skole og fodboldklub bør spille tæt sammen i udsatte boligområder

Nørrebroprojekt har med held forenet coachingsamtaler om værdier og fremtidsdrømme med fodboldtræning for unge. Det viser, at klubber kan være nødt til at gentænke deres formål.


Knud Eske Ryoms netop afsluttede ph.d.-projekt viser, hvordan fodbold kan være et socialt middel til at skabe noget andet for børn, unge og lokalmiljøet i udsatte boligområder. Foto: Hanne Kokkegaard.

Hvis drenge og unge mænd føler, at de hører hjemme i det lokale idrætsmiljø og måske hjælper til i en klub, vil det ud over at gavne de unge selv også gavne lokalmiljøet.

Tilmed vil deres engagement kunne inspirere deres venner og andre unge i området til også at tage bydelen til sig på en måde, der udvikler dem som mennesker.

Forudsætningen er dog et tæt samarbejde mellem lokalmiljøet og den lokale skole.

Det viser resultaterne af et forskningsprojekt på Nørrebro, som idrætsforsker Knud Eske Ryom har stået i spidsen for gennem sin netop afsluttede ph.d. på Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.

Kombination af fodbold og coaching
Knud Eske Ryom har i to år fulgt en gruppe drenge primært med anden etnisk baggrund end dansk bosat i og eller nær Mjølnerparken.

Man tilbød fodboldtræning i Nørrebro United og coachingsamtaler med alle 12-16-årige drenge i udskolingen på deres folkeskole, Rådmandsgade Skole.

Frivillige ulønnede coaches talte med drengene om værdier og fremtidsdrømme og hjalp med at skrive jobansøgning til fritidsjob osv. Drengene blev samtidig opfordret til at hjælpe med i klubben som træner eller dommer. På den måde forsøgte man at inddrage drengene i lokalområdet med tanke på udvikling af ’medborgerskab’.

Drengene tilpassede deres ambitioner
Alle 80 drenge deltog i coaching, og 45 var med i fodbold. Fra begyndelsen var nogle af drengene skeptiske over for Nørrebro United, fordi de havde ambitioner om at spille i andre klubber.

- Men da de stille og roligt fandt ud af, hvad det her var for noget, bød de i højere grad ind med noget og følte, at der var et fællesskab, de havde lyst til. Også fordi vi arrangerede ture, så de oplevede andre ting end kun fodbold sammen med deres eget hold, siger Knud Eske Ryom.

Projektet stoppede officielt i 2015, men kører videre hos Nørrebro United, der prøver at udbrede konceptet til andre skoler. Mange af drengene spiller stadig fodbold, og nogle har fritidsjob som fodbolddommer.

Klubber skal gentænkt sig selv
Projektet viser ifølge Knud Eske Ryom, at skole og lokalsamfund bør bruge hinandens ressourcer:

- Vi så, at det gav en stærk effekt, at vi havde en fodboldtræner, der kom hver dag på skolen og var en del af skolemiljøet, talte med drengene og oplevede deres hverdagsmiljø og talte med integrationsvejlederen og lærerne og hele tiden var der.

Han mener derfor, at klubber i udsatte boligområder kan være nødt til at gentænkt deres formål:

- Nørrebro United er en klub, der har nogle helt specielle målsætninger, præmisser og visioner, mens foreningslivet i min optik i dag ofte er båret af tab og vind-koden, hvor man spiller fodbold for fodboldens skyld.

- Det er helt fair at sige, at vi er her for at spille fodbold. Men hvis man som klub vil inkludere de her unge, bliver man nødt til at anerkende, hvad det kræver og skabe en filosofi og vision for, hvordan man vil arbejde. Det betyder også, at ensidigt fokus på førsteholdet som det vigtigste, mens man sorterer andre spillere fra, måske ikke er den mest holdbare løsning, hvis man vil nå denne gruppe. Der bliver man nødt til at have en hel anden agenda, mener Knud Eske Ryom.

Hans pointer kan komme i spil i forbindelse med en ny aftale mellem Københavns Kommunes Idrætsprojektet, Idrætsforum København (herunder DBU København) og DGI Storkøbenhavn.

Gennem samarbejdet vil man give børn og unge i udsatte boligområder mulighed for at tage del i de lokale idrætsforeninger. Og Knud Eske Ryom har kontaktet partnerskabet for at dele sine erfaringer.

Holdspil og medborgerskab 
Knud Eske Ryom forsvarede sin ph.d.-afhandling ’Unge, holdspil og medborgerskab. Det dårlige selskab? Et lokalt aktionsforskningsprojekt på Ydre Nørrebro’ fredag den 1. september 2017.
  • Gennem spørgeskemaer og interviews kan man se, at drengene undervejs fik større selvtillid og tro på egne evner.
  • De fik et stærkere fællesskab sammen gennem både fodbold og coaching, hvor de mødtes og talte med hinanden om ting, de ellers ikke delte med hinanden i hverdagen.
  • De blev bedre i skolen og bedre til at samarbejde i undervisningen.
  • De forbedrede sig fysiologisk.
  • Målsætningen med medborgerskab lykkedes for mange af drengene, der ved siden af træning fik tilbudt træner- og dommerkurser og i dag fortsat spiller fodbold og har fritidsjob som fodbolddommer.

Forsidefoto: Bo Kousgaard

Log ind